Traditionen
Turneringen forklaret
Hvor turneringen stammer fra, hvordan tilt og lanse fungerer, hvorfor riddere bærer farver, og hvad et middagsshow låner fra middelalderen.
Book din aften ↗Hurtigt svar
En turnering var en duel til hest med lanser, som begyndte som en øvelse for tungt kavaleri og blev en sport præget af mod og dygtighed i det 14. og 15. århundrede. En barriere kaldet tilten holdt hestene adskilt, og de trælanser brød mod skjoldet. Riddere bar våbenskjolde, så andre kunne genkende dem. Et middagsshow på slottet låner hestene, lanserne og farverne og svøber dem ind i en fortælling, lyssætning og et festmåltid.
Et møde, ikke blot en duel
Den engelske Wikipedia siger, at ordet joust kommer fra oldfransk joster, at nærme sig eller at mødes, og kom ind i engelsk omkring 1300. I højmiddelalderen var en joust et møde mellem to kæmpere og var ikke begrænset til lanser: de kunne fortsætte med kortere våben efter angrebet. Samme artikel beskriver turneringer fra den periode som mere rå affærer end de senere ridderlige, kæmpet i grupper. Det pæne billede af to riddere, der rider forbi hinanden, hører mest til senmiddelalderen.
Hældningen og lansen
Artiklen fortæller, at der på et tidspunkt i det 14. århundrede opstod en stofbarriere, som i det 15. århundrede blev til et træhegn kendt som tilt-barrieren, og at ordet tilt omkring 1510 kom til at betyde selve dysten. Dens formål var at forhindre sammenstød og holde kombattanterne i den bedste vinkel til at brække lansen. En dystlanse er af træ med en stump metalspids, lavet til at brække mod skjoldet i stedet for at gennembore rytteren, mens artiklen fortæller, at krigslanser var af metal.
Rustning og vægt
Specialiseret turneringsrustning blev fremstillet i slutningen af 1400-tallet og i 1500-tallet, og ifølge Wikipedia var den tungere end rustning til kamp: helt op til 50 kilogram mod omkring 25 for feltrustning. Artiklen bemærker, at de tungeste tyske former i 1500-tallet gav anledning til den moderne forestilling om, at middelalderens rustning var klodset. Den nævner også to sportslige former fra 1400- og 1500-tallet: den lettere Rennen, hvor målet var at ramme modstanderens skjold, og den tungere, fuldkontakt-Stechen.
Hesten
Ifølge artiklen var to slags heste almindelige i dysten: varmblodede stridsheste, avlet for smidighed og udholdenhed, og større destriers, som den sammenligner med nutidens andalusier. Hestene bar en caparison, et stof, der viste ejerens heraldiske tegn, og en beskyttende plade over hovedet kaldet en chanfron. Andalusieren er en spansk race, anerkendt som selvstændig siden det 15. århundrede, og Wikipedia kalder den en krigshest, der blev værdsat af adelen. Ridning er en af de ting, som borgens forestillings bookingside lover.
Hvorfor riddere bar farver
Heraldik gav en ridder en måde at blive kendt på. Wikipedia-artiklen beskriver våbenskjolde på skjolde, med hjelm, hjelmfigur og faner, og forklarer, at faste, arvelige design opstod i højmiddelalderen. Den gentager en udbredt påstand om, at hjelme med ansigtsværn gjorde det svært at genkende kommandanter, og fortæller, at herolder blev eksperter i ridderes våben og rang. Slottets farvezoner låner den idé i enkel form: en farve til hver del af rummet og en ridder at heppe på.
Spanien og det lange efterliv
I 1434 holdt den leonesiske ridder Suero de Quiñones og ti ledsagere en bro på pilgrimsruten til Santiago og svor at bryde 300 lanser, ifølge Wikipedia. Turnering forblev populær blandt adelen i England, Tyskland og andre steder gennem det 16. århundrede og sluttede i Frankrig efter kong Henrik II's død i en ulykke i 1559. Den aftog i det 17. århundrede, et forsøg på at genoplive den var Eglinton Tournament i 1839, og den er nu statssport i Maryland, ifølge artiklen. Teatralsk genopførelse voksede fra 1970'erne.
Hvad et middagsshow bevarer og forandrer
Booking-siden for slottet lover dystløb, sværdkampe og ridekunst i en arena, med et festmåltid og en fortælling. Den hævder ikke at være en historisk turnering, og Wikipedia skriver, at virksomhedens første shows kom fra Spanien i slutningen af 1960'erne, og at den nuværende produktion skifter hvert sjette til syvende år. Betragt aftenen som teater, der låner fra traditionen: lansen og hesten er ægte, og resten er iscenesat. For alle billetdetaljerne, læs guiden om, hvorvidt det er værd at opleve.
Kilder